Hej alle sammen
Efter samtalen med journalisten forlod vi rastepladsen og fortsatte til Brande, hvor vi gjorde holdt ved fakta. En masse mennesker stimlede sammen om vognen….der blev snakket, delt erfaringer og drømme i livet – en kvinde forærede os 2 chokoladeskildpadder, som skulle illustrere traktorens tophastighed, og hendes mand købte 2 vand med brus baseret på mineralvand – hentet i Nornir kilden nær Brande. Det skulle være ekstra smagfuldt og livgivende.
Det viste sig, at lyset på traktorens forlygter var gået, og snart osede stemningen af tyk mandehørm og snak om beslag, dynamoer, reservedele, traktorens historie…helt tilbage til dengang, hvor henholdsvis bedstemor og bedstefar endnu var dreng og pige i årene 1947 til 57, hvor den grå Ferguson blev importeret. Hvad den ene ikke vidste og kunne huske – kunne den anden. Også lyset på forlygten blev lavet. Tja…der skulle blot et forsvindende lille stykke stanniol til…så virkede det gamle lort. Spørg ikke MIG om, hvordan DET kunne lade sig gøre. Det er mandeting.
Vi fortsatte rejsen til en lille by, Smidstrup – syd for Give. Ved en fejltagelse kørte vi ind ad en bred grusvej, hvor der lå et nedlagt mejeri, men også et beboelseshus. Vi bankede på for at høre, om vi måtte overnatte på den tilhørende grund. Der var spindelvæv om døren og ingen hjemme. Genboerne, Hanne og Finn kunne fortælle os, at huset kun var befolket om efteråret af østarbejdere, der vaskede løg i de gamle bygninger, når sæsonen indtraf. Vi blev budt på kaffe i deres smukke blomstrende have – afbrudt af småbyger og ly under parasol og paraplyer.
Næste formiddagen sagde vi farvel til “værtsparret,” som gav os deres telefonnummer, hvis vi skulle få brug for hjælp på Jyllandssiden.
Vi havde nu tilbagelagt 107 km. Det er meget i betragtning af en tophastighed på gennemsnitlig 18 km/t.
Kærlig hilsen Jytte og Søren
