Hej igen
Mr. Ferguson himself havde nu tilbagelagt ca. 200 km med os og vogn på slæb. Den havde udholdt alt, tålt alt, overlevet alt – den havde langsomt, men stædigt og støt ædt sig længere og længere ind på Fejø. Så Søren og jeg vil gerne hylde den og udbringe et leve for “Den grå Slider.
Den længe leve. Hurra, hurra hurra – og så det lange….HURAAAAAAA!!
https://www.youtube.com/watch?v=eU6IwpzqHlA
Næste morgen vågnede vi op til regnvejr. Tja, hvad ellers? Vognens vandtank nærmede sig nu det røde felt, men her på pladsen var der heldigvis mulighed for påfyldning. Vi havde sparet meget på de 100 liter, tanken kan rumme – så meget at jeg havde hældt en halv flaske dansk vand med brus i håret for at frottere det en smule rent.
Vi tog et bad og kørte mod Assens. De første 10 km. var faktisk uden bakker af betydning, men så skal jeg love for at terrænet ændrede sig. Bakker op og bakker ned….og bakker i min mave. Sådan føltes det. Jeg var ved at brække mig – og når vi holdt hvil undervejs, kunne jeg på det nærmeste ikke holde ud at TÆNKE på ordet – bakker – og Søren, der bravt kæmpede kampen sammen med Mr. Ferguson var ved at have det på samme måde.
Om eftermiddagen blev vi kontaktet af forfatter og Journalist, Bo Østlund….om jeg var interesseret i, at han bragte min historie på websiden: stories under the moon. Fin ide – og en fin historie, som kan læses på webside.
Vi overnattede på en rasteplads øst for Assens, og vi har efterhånden forstået, at vi er blevet landskendte. Jeg tænker egentlig ikke over det, og bliver nok af samme grund stadig overrasket over alle de mennesker der fotograferer, filmer og kontakter os – og danner kreds om “Det gode Sæt,” som en ukendt person udtrykte det.
Kærlig hilsen Jytte og Søren.
