Hvor mange overvejelser man gør sig, inden valget falder på en tilværelse som TH er nok individuelt. Nogle springer stangspring hurtigere og højere end andre, men ingen kommer vel udenom at tage stilling til de overordnede spørgsmål – det praktiske, det økonomiske og det lovgivningsmæssige. På sidstnævnte område er der flere udmattende forhindringer end planerede farbare stier – og den kendsgerning kan nok få nogle til at opgive tanken på forhånd.
Andre dybere overvejelser kan dreje sig om det eksistentielle liv – at træffe valg på vegne af sig selv og sin overbevisning, og jeg tror egentlig, at lige præcis disse overvejelser danner grundlag for, hvad man til sidst beslutter sig for. Det, at være tro imod sig selv, sin natur og sin eksistens på jorden er en væsentlig drivkraft og en form for livskunst.
Livskunst kræver, ifølge eksistentiel filosofi, at man blandt andet “konfronterer sig med døden, ransager sit hjerte og frigør sig fra flokken.” Konfronterer sig med døden…. Det lyder, i sit ordvalg, meget bogstaveligt og kræver nok en vis modenhed, men lad os forstå det derhen – vent og tøv og tvivl ikke livet væk. You can’t shop around all your life, for det er begrænset og afmålt af en død, der mere eller mindre tålmodigt venter på os alle sammen. Men så længe hjertet banker varmt og pulsen slår og slår, må vi finde ud af, hvad disse biologiske tilstedeværelser banker og slår for. Hvad er det for en puls, man har brug for. Hjertet fortæller – og når det gør det, træder mange af de andre usikre bekymringer ind i en skyggefuld baggård – bekymringer som…tør jeg det, kan jeg det, tænk, hvis jeg fortryder, hvad siger de andre, hvad mener folk om det – og her må man frigøre sig fra flokken, for jeg tror, at de stærkeste og mest holdbare valg er dem man, efter mange forskellige overvejelser, træffer ud fra helt personlige overbevisninger.
Carpe Diem. Fortsættelse følger….
