Lidt om den menneskelige eksistens – og Thylejren

3 fede, fed hvidløg On the Rocks og en skive kernerugbrød med leverpostej inden afgangen mod thylejren forleden dag.

Jeg besøgte kollektivet – oprettet i 1970 og nu med ca. 100 beboere – for et par år siden med en overnatning i et telt på en flad mark for en ligeså flad 10ér. Prisen indbefattede så ikke – all inclusive… og dog. Det afhænger af, hvilken synsvinkel, man anlægger, for Thylejren er, hvad den er…hverken mere eller mindre. Den foregiver ikke noget andet, og man har adgang til det hele. Så på sin vis – all inclusive.

Når jeg nævner kollektivet i dette opslag, er det fordi jeg fornemmer, at der også her er opstået en større bevidsthed – at der vælges til og fra på mere velovervejede grundlag i forhold til både enkeltheden og kvaliteten i livstilgangen. En del af husene er blevet og bliver udbedret – nogle med stråtag – og nyopførelser fremstår i bedre kvalitet. Javist, der findes stadig masser af “tilfældigt” byggeri og sære sammensatte konstruktioner, som også har sin umiddelbare charme, men det er mit indtryk, at trenden går i retning af mere bevidste handlinger, hvor de fysiske rammer for minimalistisk trivsel – little by little – optimeres. Det kræver menneskelige resurser og et økonomisk grundlag, og de forudsætninger er naturligvis ikke alle tildelt.

En interessant fantasifuld installation, som på sin vis fint illustrerer lejrens mangfoldighed. Den virkede dog ikke beboet.

Thylejrens beboere er en broget sammensætning. På deres hjemmeside kan man læse, at “Lejren er et fristed for livets udfoldelser, forviklinger og udvikling. Der er plads til skæve eksistenser, fantasifulde kunstnere, omsorgsfulde mødre og fædre, shamaner og hestekvinder og meget andet.” De findes alle sammen – hele banden, og der udvises gensidig imødekommenhed, hensyn og omsorg for alle forskellighederne. Det er i helt klart min oplevelse. Skulle det ske at gæster udefra, på et forventet længere ophold optræder uheldigt, modtager de ikke et par på kassen eller på kasketten eller et spark i røven. De bliver derimod ekskluderet fra fællesskabet med en holdning fra de fastboende, der fortæller, at de er absolut og aldeles uønskede. Selv den mest hærdede “gangster” udholder nok ikke den form for afvisning i længere tid.

Der findes 3 regler i Thylejren. Ingen hårde stoffer, ingen vold og ingen tyveri. Det kan enhver forstå. Det kan enhver forholde sig til, og det fungerer tilsyneladende. Reglerne er så præcist retningsgivende, at jungletrommerne rækker. Til sammenligning vedtages der i folketinget mellem 200 – 250 lovforslag om året – og dette mine damer og herrer er til gengæld en jungle, hvor trommerne ikke har en chance.