– Når lovgivningerne griber ind i hinanden…
Vi har over tid været i korrespondance med Lolland kommune for at få løst vores problem med hensyn til anden bosætning på Fejø – efter vi er blevet forvist fra naturcampingpladsen, som de fleste læsere nok er bekendt med. Det er indtil videre ikke lykkedes. Det hele er gået op i blå briller og kunstigt skæg. Vores indtryk er, at kommunens fornemmeste pligt er at stille så mange forhindringer op – at ingenting kan lade sig gøre på lovlig vis. Der fiskes i planloven, i byggeloven, i camping og sommerhus reglementer, i Cpr. loven osv – og hvad den ene lovgivning giver tilladelse til – forhindrer en anden….hvis det er DET, man leder efter – frem for at være behjælpelige med en løsning på et problem, som vi ikke selv har skabt.
Det er ikke så meget det – at blive “fyret” og bortvist. Det er mere den uanstændige og respektløse behandling i hele processen – der har tappet TH folket på pladsen for fortrøstning og efterladt en modløshed, som er udtalt og helt forståelig.
Gad vide om udsigten til klingende mønt, beduiner og københavnske dollars har indflydelse på kommunens “hjælpsomhed?”
Menneskets livsvilkår er en vekslen mellem lethed og lys – tyngde og mørke, men der skal helst være en rimelig balance i denne vekslen, som i digtet her fra min digtsamling: Opskørtet fra 1990
Jordeliv
Skarpe kurver
i bærbare farver
tramper nødvendigheden op
igennem dine fødders
ømhed –
så voldsom er den
at den forplanter sig
med en aldrig glemt
inderlighed
– da du
for en tid
lægger dig
i det svale græs
med en inderlighed
der fjerner
den aldrig glemte –
ømhed
(copyright)
Jordeliv
Skarpe kurver
i bærbare farver
tramper nødvendigheden op
igennem dine fødders
ømhed –
så voldsom er den
at den forplanter sig
med en aldrig glemt inderlighed
– da du
for en tid
lægger dig
i det svale græs
med en inderlighed
der fjerner
den aldrig glemte –
ømhed
