– Vi kørte fra Fåborg mod Svendborg ret tidligt denne morgen, for vi havde planer om at nå byen Rudkøbing ikke langt fra Spodsbjerg/Tårs overfarten. Det trak utålmodigt i os…det at få overstået bakkelandet. Vi trængte til – ikke at få et par flade, men at møde den flade, imødekommende landjord. Etapen skulle bare overstås.
Måske er I trætte af at høre om bakker. Det er jeg selv, men jeg er nødt til at fortælle jer, at på denne del af turen afløste den ene langstrakte bakke den anden – nu med hårnålesving som i et bjergland. Sådan føltes det i hvert fald i en langsomtkørende, åben traktor.
Vi holdt pause på en rasteplads direkte ud mod vejen på Tåsinge, men vindpresset fra den øvrige trafik hev og sled så voldsomt i vognen, at det var umuligt at slappe af. En forbipasserende var standset op for at fotografere, og han foreslog os at fortsætte nogle få kilometer frem, hvor der fandtes både pølsevogn og en tilbagetrukket rasteplads. Det gjorde vi. Igen fik vi masser af opmærksomhed og henvendelser. Folk havde hørt om os, set os, læst om os…havde været i selskaber, hvor der var blev talt om os osv.
Vi ville egentlig have holdt en længere pause der, men efter henholdsvis en rød og en ristet og 2 cacaomælk, bestemte vi os for at køre videre for at undgå at genere myldretrafikken på vejen til Rudkøbing. Vi blev sendt afsted med vink og smil – men da vi nåede Rudkøbing, overså Søren omfartsvejen, som vi skulle være drejet ind på. Derefter blev vi bremset af et skilt på Nordre Landevej, der forbød viderekørsel med traktor. I stedet for drejede vi op imod en lille landsby, Simmerbølle, der viste sig at være en genvej til færgen – for til vores overraskelse mødte vi pludselig et skilt, hvor der stod – 2 km til Spodsbjerg.
Skulle vi tage det sidste træk med færgen over?
Det gjorde vi – og vi var nu på Lolland. Hip, Hurra.
Kærlig hilsen Jytte og Søren
