I gamle dage var det at rejse på landet i vid udstrækning forbeholdt de velbjærgede. Dengang var det attraktivt – og hvis mindre bemidlede var så heldige at have en rig, lavendelduftende tante med blomstret stråhat boende der i sommerperioden,blev de blegfisede unger sendt derud til æbleskiver, land, sand og vand. Bagefter vendte de hjem med kernesunde kinder til endnu et år i en skyggefuld baggård på stenbroen.

Det er stadig godt for børn med æbleskiver, land, sand og vand, men nu med den forskel, at en velhavende tante Trut ikke er nogen betingelse. Et mobile home kræver en engangsinvestering – en investering, der også kan omfatte grøn energi, således at forbruget stort set hviler i sig selv. På den måde er det muligt at frigøre sig fra det økonomiske diktatur, hvor en stor del – måske endda hovedparten, af indtægterne går til husleje, skatter og afgifter. Samtidig giver det en mental og geografisk frihed. Selv om de fleste kommuner stadig er modvillige overfor indlemmelse af mobile homes og Tiny Houses, er det min klare opfattelse, at denne bevægelse og andre…back til noget andet end det eksisterende….ikke lader sig bremse – så lad os håbe, at betingelserne for dette koncept bliver væsentligt nemmere.

Flere spær…

Rejsegilde

Søren gør klar til skelettet til ydrebeklædning


Vupti


Bjælkekonstruktionen til gulvet i hemsen

Fortsættelse følger….

Hvad det kostede? 25 øre – og mere får I ikke for den.