Når sindene koger i et Tiny House….
Det sker, at et Tiny House på 17 m2 kan blive FOR tiny – i de situationer, hvor en konflikt – uanset hvor mange forsøg på løsning – har ført til at konflikten forbliver uhjælpelig og fuldstændig fastlåst. Det sker – og i disse situationer er det en stor fordel, at jeg har to etager til rådighed i min vogn. Der er stuen, og så er der hemsen. Når situationen af og til bliver så iltfattig tilspidset som omtalt, sover vi på hver vores etage. Det plejer at hjælpe – lige bortset fra en enkelt aften…..
Jeg er voldsom følsom overfor de “blålys,” som elektroniske medier udsender. Det er mig umuligt at falde i søvn sammen med tilstedeværelsen af dem. De stresser mig og forstyrrer mig.
Den aften lå Søren i stuen. Det var en’ af de aftener. Klokken var midnat. Han havde sin tablet tændt. Lyset fra den flakkede i rummet. Jeg bad ham slukke. Det nægtede han. Jeg var træt ad helvede til efter skænderiet og alt det uforløste – og så for mig i tilgift en nat med forstyrrende blålys og manglende søvn. Ikke til at holde ud at tænke på…Nu forlangte jeg, at han slukkede. Det nægtede han.
Dan haben wir andere metoden. Jeg gik ned ad trappen til stuen. Han ænsede mig ikke. Heldigt for mig. Lydløst og hurtig som en ninja greb jeg han tablet – og hurtig som en ninja sprang han ud af sengen for at fange den. Men, men…jeg var en armslængde foran og mit slægtsskab med ninjaerne er større end hans – så det lykkedes mig at åbne køkkendøren og kaste den ad helvede til ud i regnvejr og blæst i den mørke nat.
Så blev der ro i det lille hjem.
Handlingen kostede kun et nyt headset. Dagen efter foreslog jeg, at vi indgik en aftale om forbrug af elektroniske medier om natten, så vi undgår blåskimmel på hjernen. Det ER lidt nemmere, end det andet.
fortsættelse følger….
