Jyttes Tiny House

Sådan nogen som os….hvad er det, der får sådan nogen som os til at vælge TH livsformen – en livsform som det overvejende flertal af Hr. og Fru. DK – Jensen, Hansen, Nielsen og Madsen aldrig ville overveje muligheden for.

Vi har valgt – eller overvejer at vælge den livsform afhængig af hvor langt vi er nået i vores overvejelser – og der er selvfølgelig forskellige bevæggrunde for valget. Nogen vælger den af økonomiske årsager, andre af idealistiske, men andre igen har så store særpræg og så meget anderledeshed i deres personlighed, at samfundet kun rummer dem hen imod deres indre følelse af hjemløshed.

Men fælles for beslutningen er vel et ønske om frisættelse fra meningsløse, snærende bånd af forskellig karakter og dermed opnå en højere grad af selvbestemmelse i den menneskelige eksistens, som geologisk set er ganske kort og derfor er det så vigtigt at tage stilling til stunden på jorden – uanset om man ønsker et socialt fællesskab med andre TH folk – eller mere har brug for langt væk ad helvede til – Off Grid. Det er vel et udtalt behov for at træffe egne valg, der driver os – i den opgave, der ligger i at skabe sig en tilværelse, der giver mening og indhold – og mærke den værdifulde følelse af, at have ejerskabet over sit eget liv.

Man hører tit udtrykket – “Vi er nødt til at få det bedste ud af det.” Det bedste ud af hvad, spørger jeg. Det bedste ud af dårlig trivsel og meningsløshed, når muligheden for at få det bedste ud af noget – som er endnu bedre eksisterer? For den mulighed findes – i hvert fald for sådan nogen som os, der gerne vil være kærester med livet på livets og eksistensens grundlæggende vilkår

Idealiseret primitivitet. Jeg stødte på udtrykket, da jeg på et tidspunkt læste naturhistorie. Det er smukt, synes jeg. Rent, enkelt og uden støj. Det læner sig lidt op ad TH bevægelsens drivkraft – som jeg ser det.

Har jeg sagt, at det er nemt. No, no – but we can always give it a try, and a try, and a try – og prøve at vågne op fra åndeligt søvngængeri.

Min “fotomand” er pt indisponibel.

Fortsættelse følger….

Opringning til Skive kommunes afd. for Teknik og Miljø:

“Hvordan skal 6 ugers reglen egentlig fortolkes?”

“Ja, men det står jo klart og tydeligt i Bygningsreglementet , at skurvogne, containere og lignende flytbare konstruktioner højest må være placeret på det samme sted i 6 uger ad gangen.”

“Det er jeg klar over, men hvad betyder det? Betyder det, at man kan nøjes med at køre sin flytbare vogn væk fra sin private grund og tage en gratis overnatning på en rasteplads – for så at køre den tilbage igen dagen efter og starte på en ny 6 ugers periode?”

“Det kan jeg ikke svare på.”

“Hvor længe skal vognen være væk?”

“Det spørgsmål kan jeg ikke svare på.”

– ” eller kan man nøjes med at køre en tur op til den lokale købmand efter en pose gulerødder og en liter sødmælk og tilbage igen – og starte på en ny 6 ugers periode?”

Herefter blev forbindelsen vredt afbrudt, hvilket i øvrigt ikke var første gang.

Vi fik aldrig svar – og vi ved stadig ikke præcist, hvordan reglen – 6 uger ad gangen – skal fortolkes.

Noget tyder på, at kommunerne heller ikke ved det. Måske skulle de prøve at undersøge det nærmere – for det er mit indtryk, at behovet for et svar på det spørgsmål er stigende.

Solcelle ladecontroller

220 v sikringer og elmåler

12 v sikringer

Teknikrum med batteripakke

Fortsættelse følger…..

Når noget er for godt til at være sandt – og det var det – den der med, at jeg i opslag 17 med let hjerte og fornyet håb og glad på vegne af os alle sammen kunne oplyse, at BR 18 § 30 stk. 2 var blevet ophævet og 6 ugers reglen for placering af skurvogne, containere og andre flytbare konstruktioner på privat grund dermed var blevet afskaffet. Den var blevet ophævet, men blot flyttet til en anden placering, nemlig til § 6d. Nedtur!! Paragraffen, 6d, omhandler dog IKKE, som tidligere, Tiny Houses på hjul og andre konstruktioner, der er omfattet af campingreglementet. Dette står at læse i § 5 stk. 7.

Campingreglementet blev ændret den 30/3 2019. Ændringen har medført, at det nu er blevet tilladt at placere uregistrerede campingvogne og lignende bevægelige konstruktioner på campingpladserne i DK. Det betyder desuden, at man på disse pladser kan have folkeregistrerings adresse efter CPR lovens § 9.

I får lige en kort opdatering af min afhøring hos politiet i torsdags. (læs evt. del 17 for yderligere info)

Jeg skulle mødes med min advokat ½ time inden afhøringen. Kun banket af få i en retssal undrede han sig over, at Skive kommune fastholdt anmeldelsen i betragtning af, at både jeg og vognen var flyttet ad helvede til langt væk – og gav udtryk for, at Skive kommune vist har set sig meget, meget sure på os….sandsynligvis fordi vi ikke har bukket og skrabet med ja og amen – baglæns ud af svingdøren. Normal praksis for de fleste kommuner er, at frafalde sigtelsen – i hvert fald på den del, der er efterkommet – omend med forsinkelse.

Så jeg blev, efter straffeloven, sigtet for – ikke at have efterkommet påbuddet i tide om flytning af vognen, og desuden sigtet for, at jeg ikke har fjernet et skur på 17 m2 på min grund, som blev opført efter BR 15 i det tidlige forår 2019. Ifølge BR 15 skal der ikke søges om byggetilladelse, såfremt bebyggelsen ikke overstiger 35m2. Her mener Skive kommune noget andet. Min opfattelse er, at kommunen nu går efter kvinden og ikke efter sagen. Dagbøder figurerer også som en potentiel del af strafudmålingen. Soap Comedy.

Vi har 98 kommuner i landet – og 98 forskellige fortolkninger af lovgivningerne. Ordenshåndhævelse eller ordenshåndsrækning… anser jeg for at være en afgørende faktor for udfaldet.

I får ingen billeder i dag. Føler ikke rigtig, at det matcher konteksten.

Fortsættelse følger….

med billeder igen næste gang

Som tidligere omtalt startede jeg byggeriet af mit Tiny
House på gårdspladsen ved det gamle Hedehus, hvor jeg tidligere boede til leje….der hvor
det skotske højlandskvæg tyggede drøv fra tidligt til sent….og hvor morgendisen
af og til lå over engen som om Mosekonen havde brygget til kongeligt taffel. Udlejeren
var svært utilfreds med ”det monstrum,” som i al sin skønhed tog form derude.
Jeg valgte derfor at flytte for ikke at genere borgerskabet og ethvert samfunds
små politibetjente uden papirer på kompetencerne – og købte mig en grund i en
lille by nordvest for Skive og regnede med, at jeg her med sindsro kunne
etablere en base til vognen med parkering i vintermånederne.

Vognen blev trukket herud med The old Ferguson, og den blev
opstillet på matriklen den 1. oktober sidste år. I begyndelsen af januar 2019 fik
jeg påbud fra Skive kommune om at fjerne vognen og andre ”ulovligheder” fra min
private grund. Jeg fik en måneds tidsfrist og blev henvist til BR – 18 §30 stk.
2, hvor der står at læse, at skurvogne containere og lignende flytbare
konstruktioner højst må stå i 6 uger på en privat grund uden kommunal tilladelse.

Umiddelbart havde jeg ikke alternativer til opstillingen.
Jeg anede ikke, hvor jeg skulle køre den hen, og kommunen afviste kategorisk at
være behjælpelig. Jeg fandt så ved en tilfældighed ud af, at der var opstået
noget TH bevægelse på Fejø, som måske kunne åbne en mulighed for min situation. Min
partsrepræsentant og jeg tog derned og fandt et dejligt beliggende grundstykke
med havudsigt, som vi straks reserverede. Dette grundstykke var dog først
ledigt den 1. juli.

I mellemtiden var jeg blevet anmeldt til politiet af Skive
kommune for ikke at have efterkommet deres påbud til den fastsatte dato. Jeg
flyttede vognen og min postregisteradresse den 1. juli. Til trods for det,
fastholder Skive Kommune sin politianmeldelse…også på det anklagepunkt, som
reelt ikke eksisterer mere, men jeg var ikke hurtig nok til at gøre honnør, slå
hælene sammen og sige ”Javel Kaptajn” – og så får gabestokken en ny renæssance.

I morgen skal jeg til afhøring hos politiet, sammen med min
advokat. Lad os se, hvordan DET går.

I øvrigt kan jeg oplyse, at BR 18 § 30 stk 2 blev ophævet
den 4 juli i år. Så glæd jer folkens…

”Civil disobedience is not our problem. Our problem is that
people all over the world have obeyd the dictates of leders…” (Howard Zinn,
historiker og politolog)

Isættelse af køkkenvindue og vandpåfyldningsstuds

Skelet og ledninger i bagenden

Tilskæring af yderbeklædning

Tilpasning af beklædningsplade

Fortsættelse følger…..

For nogle uger siden blev jeg kontaktet af en
journalist/filmmager fra Panda film. Han ville høre, om jeg havde lyst til at medvirke
i et interview og en filmoptagelse, som senere skulle bringes i tv2Øst.

Vi aftalte en dag at mødes. Dagen forinden mødet oplevede
jeg en situation, som gjorde mig vældig, vældig ked af det. Følelsen forlod mig
ikke, selvom jeg af al magt forsøgte ”at tænke den væk.” Mine energier forsvandt
på alle niveauer, og min første tanke den pågældende morgen var at aflyse
filmmageren. Jeg magtede ganske enkelt ikke opgaven. For dårlig og for lidt nattesøvn
sammen med fortvivlelsen, der uroligt og svedende havde forsøgt at finde ro sammen
med mig under min dyne. Vi er alle sammen smukke, når vi har det godt og
trives, men den morgen…. rynkerne var mejslede og skarptskårne, som om de havde
fået et boost henimod – for evigt forevigede. Sjælen var angst, sårbar og
usikker – og huden træt og slap af spændinger i kroppen. Jeg havde det ad
helvede til, og nu skulle jeg filmes og lægges ud i offentligheden – afsløre en
tilstand, hvor jeg burde udstråle overskud, mod og livsglæde, men dybest set udstrålede
det modsatte. De fleste seere bemærkede det næppe, men det gjorde jeg selv.

Jeg valgte at gennemføre optagelsen alligevel. Mon jeg havde
været bedre til at tackle situationen, hvis jeg havde været på lykkepiller –
hvis mine svingninger og følelsesmæssige reaktioner i forhold til livets mørke tildragelser
var blevet medicinsk behandlet og dæmpet. Ville jeg have følt mig mindre
psykisk sårbar, og ville DET have virket afsmittende på min fysiske fremtræden?
Måske. Sandsynligvis. Det ville det nok, men det er overordnet set at gå imod
sin egen og livets natur….at undertrykke The Blue Print.

I USA er hver fjerde kvinde på lykkepiller eller anden antidepressiv
medicin for at undgå up’s and down’s.

Psykiater og terapeut, Julie Holland: ”The truth about
the drugs you’re taking, the sleep you’re missing, the sex you’re not having,
and what’s really making you crazy.”

Hvad vil jeg med det her? Tja, det ved jeg ikke helt…men
noget med at lytte til det drive, som den indre kerne uophørligt producerer,
sender rundt i blodbanerne og banker på…knock, knock – på hjertet. Det kan handle om hvad
som helst. Det kan være mange ting. Alt. For mit eget vedkommende fortalte mit indre
mig igennem flere år, at jeg skulle frigøre mig fra en masse intetsigende ”støj,”
– pengenes tyranni, tingenes tyranni, ligegyldighedens tyranni,
standardiseringens tyranni osv. – som jeg ikke trivedes i. Det er den rejse,
jeg er begyndt på, og den ender sikkert først, når mit liv er forbi – og det er
jævla fint med det.

Ramme til gulvbrædder

Gulvbrædder skæres til

Montering af gulvbrædder

Næsten færdigt færdig

Sådan!!

Fortsættelse følger….

Jeg lægger mig

som dyret

mod jordens bryst

der –

hvor jeg skærer mig

på ingenting

der –

hvor duften falder og falder

i vinden fra vilde blomster

der –

lagde dyret sig

for at genkende

mennesket

(copyright)

Vindue på badeværelset

Håndvask og toiletspejl

Hjemmelavet “holder” til bruser og tandkrus

badeværelset færdigt udstyret

– Og sådan her, så det ud inden

Fortsættelse følger….